Kæreste, skønne læsere. I har kunne følge med i mit sygdoms forløb, set mig oppe og nede de seneste par måneder og som jeg fortalte jer så fik jeg for et par måneder siden konstateret kyssesyge og det var faktisk lige efter jeg havde rejst og fået kysset lidt på nogle udlandske fyre, forfanden Fie kunne du bare have styret de fyldte læber.. Haha. Nå, men gode minder blev alligevel skabt. Det er sådan at jeg troede at jeg var blevet rask fra min kyssesyge, jeg følte mig helt i bedring og var ikke syg så jeg begyndte så småt at drikke alkohol igen og da mine to veninder kom på besøg fra L.A så skulle vi selvfølgelig nyde at de kunne drikke et glas vin, et par shots eller hvad de ellers ønskede at drikke i offentligheden (i USA er der jo andre regler), så vi festede løs to uger i træk. Under de 2 uger kastede jeg blod op flere gange, valgte at ignorer det lidt da Google sagde det kunne man godt efter alkohol. Den anden dag blev jeg kort indlagt på hospitalet som i ved, da jeg kom hjem fra vin hygge med venner og kastede blod op igen, men denne gang var det meget blod og næsten intet syn af andet end blod så det var skræmmende og jeg sad alene, helt svimmel og bange.
Igår aftes var jeg til familie middag hvor jeg måtte tage med hjem til mine forældre og sove, da jeg var svimmel og havde voldsomme smerter i min mave og så kastede jeg igen blod op, på resturanten. Idag kom jeg op til lægen hvor at jeg fik af vide det var alkohol + kyssesyge der var årsagen og at jeg har en lille skade på min lever og at jeg faktisk er heldig det ikke er værre end det er. Det er sådan at jeg nu holder en pause fra alkohol og jeg har forstået seriøsiteten i at vi kun har en lever og vi skal passe på vores kroppe. Jeg håber virkeligt at kunne blive rask snart og smertefri. Det er ubehageligt og irriterende at det er min skyld at min lever er skadet, for det krævede mig jo bare et lægebesøg for at vide om jeg var rask. Øv. Jeg håber andre der bliver ramt af kyssesyge vil huske på min oplevelse inden de sætter læberne på en drink. Det er forfærdeligt hvordan det kan ende op. Jeg har besluttet mig at være alkoholfri i et år. Jeg ved ikke om det er så længe min krop behøver det, da jeg skal op og have flere tjek for at se bedringen men jeg føler inderst inde for at kaste det væk der var skyld i min leverskade nu. På en måde så tror jeg at jeg får mere fokus på arbejde, nu hvor alkohol ikke er tilladt.