Quantcast
Channel: Fie Laursen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2522

Sådan var mit 2016

$
0
0

Måske er jeg lidt sen på den, når det kommer til et indlæg om mit 2016 men jeg har haft brug for at tænke året igennem, inden jeg satte mig til tasterne. De fleste siger at deres 2016 var det dårligste eller det bedste. Mit var midt imellem. I 2016 rejste jeg til over 15 lande. Jeg mødte min første kærlighed og jeg mærkede mit første knuste hjerte. Jeg blev gravid, første gang med ham jeg elskede og mistede barnet i en spontan abort. Jeg blev gravid i slutningen af året, med en jeg ikke elskede og valgte at gå igennem en abort. Det var hårdt, det er stadig hårdt. Men valget var bedst. Jeg var i Argentina med min bedsteven og lave TV. Jeg skrev min bog færdigt, som udkommer i år. Jeg faldt ned i en spiseforstyrrelse, skulle gennemgå et helvede af tandlægebesøg for at få lavet de skader det havde haft. Jeg ødelagde min krop indefra og brugte 5 måneder på at opbygge mit immunforsvar igen, men sund kost og en helvedes masse vitaminer hver dag. Jeg lavede ‘Min Ærlighed’ som ændrede mit liv, så jeg nu kan gå ind i 2017 med ro i kroppen. Jeg har kæmpet mig igennem et år med hærværk på vores hus, folk der kastede æg, sprængte postkasser, bankede voldsomt på om natten og kastede sten på mit værelse om natten. Jeg har flere gange fået trusler på livet og fået af vide min egen mor ville blive dræbt, hvis jeg ikke stoppede med at være et offentligt ansigt. Jeg har set begge mine bedsteforældre indlagt på samme tid, holdt min mormors hånd imens hun græd, krammet hende og sagt ‘Vi elsker dig, kriger’ med frygten for at miste hende. Jeg har set min mormor tjekke ud af hospitalet og fået håbet tilbage om at hun er her længere. Min evige bøn er hun når at holde mit barn i armene.

fie laursen

Jeg har haft voldsomme skænderier med veninder og jeg har mistet mange. En af mine bedsteveninder sagde det var godt at mit barn var død, for jeg var et forfærdeligt menneske og hun håbede aldrig jeg blev mor. Vi er ikke veninder mere. Alt i alt, har jeg nok været igennem mest sorg i år 2016. Men jeg har også haft et fantastisk år. Jeg har haft uforglemmelige rejser, store smil og lært nye mennesker at kende. Jeg har været stærk igennem året, rigtig stærk. Jeg har fundet mig selv. ‘Hvem er jeg?’ har altid været et spørgsmål jeg stillede mig, igennem jeg voksede op. Der er nogle der er over 30 år og stadig ikke ved hvem de er, men lige nu føler jeg for første gang at jeg ved hvem jeg er og hvor jeg vil hen. Det holder jeg fast på. Jeg tager godt fat om 2017, for det er mit år og det kan jeg mærke på den selvtillid og glæde jeg har til livet lige nu. Jeg har kæmpet hårdt for at få en masse aftaler i hus for i år, ang. bog udgivelse, tøj kollektion og TV som jeg er igang med at arbejde på nu. Jeg har skubbet alle mennesker ud af mit liv, som bringer mig ned. Jeg har planlagt mit år, måned for måned. Jeg er glad, jeg er klar og jeg stærkere end nogensinde. Efter 2016 er der intet jeg ikke kan klare. Jeg kommer efter alt det jeg ved jeg fortjener og drømmer om i år, det er der intet og ingen kan der kan stoppe. I’m a fucking fighter. Kom an, 2017. I år vinder jeg, stort.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2522