Der er noget vi skal snakke om på bloggen og det er, alle de kommentarer der den sidste måneds tid er kommet på mine socialemedier. Nemlig det, at i synes jeg virker anderledes. At i synes, jeg har forandret mig. Det føles helt mærkeligt at skrive et indlæg om, men jeg føler for at gøre det. Jeg har ikke forandret mig fuldstændig som menneske, men jeg har ændret mit adfær en tand. Efter jeg så mig selv i Divaer i Junglen blev jeg sgu’ lidt ærgelig. Ja, programmet er sjovt, men jeg så også en barnelig side af mig selv, som jeg ikke var stolt af. Jeg er et menneske ligesom alle jer der læser med, jeg reagere både med skældsord, tåre og smil. Og selvom der er klippet meget i programmet, så er det stadig mine ord der kommer ud af min mund – og dem kan jeg kun stå ved og undskylde for. Siden programmet blev sendt har jeg arbejdet på mig selv. Ikke kun på mit ansigt ud af til, men det menneske jeg er inden i. Man kan hurtigt ligne en skurk på TV og hvis den eneste side man viser folk af en, er den hvor man bliver sur på et andet menneske, så fremstår man jo dårligt. Jeg vil ikke sidde og pudse min glorie, for den side er inde i mig. Hvis folk pisser mig nok af, så opstår der flammer. Men jeg har valgt at slukke de flammer og jeg kan mærke jeg er ved at finde en ro inden i. Jeg kan mærke en mere voksen Fie, som har reflekteret over sit liv og sine principper. Jeg vil gerne være den bedste version af mig selv, ikke kun i medierne, men også i virkeligtheden. Og med det sagt, betyder det ikke at jeg aldrig kommer til at svare nogle igen eller aldrig kommer til at udtale mig negativt, for det gør jeg. Jeg er et menneske med følelser og holdninger som alle andre, men jeg vil tænke det igennem og altid stille mig selv spørgsmålet, om det er det værd og hvad det vil have af konsekvenser, både for mig selv og det menneske, der modtager ordene.
