Tænkte at lave en update på mit liv – Det er lang tid siden at jeg har skrevet updates om mit liv, tanker og hvad jeg egentligt går og laver, men det vil jeg begynde på igen. På et tidspunkt slettede jeg alt på bloggen og stoppede med at åbne op, men jeg må indrømme at jeg savner det. En ting som jeg ikke har delt med jer, men jeg har gået og haft mange tanker omkring er at jeg har den sidste tid haft en masse tegn på Diabetes og efter jeg nu også har besvimet en enkel gang har jeg taget mig sammen til at tage til lægen og ikke opføre mig som en der tror jeg overlever alt. Jeg var til lægen forleden omkring noget helt andet, og spurgte ham så om jeg på samme tid også kunne blive tjekket for Diabetes og han forklarede så jeg skulle bestille en ny tid, for at få det gjort. Forklarede ham så mine tanker på alt og viste ham så 2 “sår” jeg fornyligt har fået og han sagde det kunne ligne et tegn på diabetes og at han godt forstod mine bekymringer omkring det hele især fordi jeg er, eller har været lidt af en sukkergris. Fortalte ham så at jeg står og skal rejse her om nogle dage og bagefter prøvede jeg at få tid hos min læge, men uden held – De havde ikke tid, og sagde at jeg skulle tage til Akut klinikken på Hospitalet og få taget en blodprøve.. Tænkte så, AKUT? Det lød måske lidt voldsomt.. Nå, men vi kørte så derop idag og lægen deroppe sagde at han også så der kunne være symptomer, men at så længe jeg ikke havde feber så skulle jeg ikke være alt for bange lige nu. Han sagde at han ikke kunne tage prøven for mig, fordi det var Akutklinikken og jeg havde jo tænkt præcist det samme.. Han sagde at min egen læge havde lavet en fejl og at de ikke måtte tage de prøver deroppe, men jeg skulle bestille tid hos min egen læge. Nu har jeg lidt stress på over det her og forstår ikke lægesystemet… Prøver at ringe ned til min egen læge Mandag og fortælle ham at han lavede en fejl og jeg ikke kunne få det lavet i Akutklinikken, og at han må finde mig en tid eller anbefale mig en privat klinik et sted. Har den sidste tid prøvet at ignorer tanken om at det kunne være Diabetes og bare troet jeg måske var lidt syg, stresset, jeg ved det ikke engang – bare bildt mig selv en masse ind.. Men det bliver bare lidt mere skræmmende når 2 læger siger det ikke ser godt ud! Er dog lidt irriteret over at køre til Hospitalet og at så finde ud af min læge fejlede… Vil bare så gerne have den blodprøve overstået!
– Er der nogle af jer der har Diabetes, og kan fortælle mig lidt om jeres symptomer og liv med det? Jeg prøver at acceptere at det kan være det. Holder jer opdateret Mandag med hvad min læge siger og mit lægebesøg! Kys og kram Fie
↧
UPDATE: TJEK FOR DIABETES, TANKER OG MEGA MEGET STRESS PÅ..
↧